Arbejdsskade og erstatning

Få hjælp idag

Vi er eksperter i arbejdsskader og har mere end 30 års erfaring med arbejdsskader og kender alt til udfordringerne med at opnå erstatning.

Lad os hjælpe dig – kontakt os og få en gratis vurdering af din sag

STORE TORV
Erstatningsadvikater har mere end 30 års erfaring med personskader.

Vi har hjulpet vores klienter i mere end 20.000 sager. Få en gratis vurdering af din sag.

Vi har skaffet vores klienter mere end 3 mia. kr. i erstatning. Vores klienter giver os 4,9 ud af 5 stjerner.

Hvis du har været udsat for en skade, ulykke eller hændelse i arbejdstiden, kan der være tale om en arbejdsskade. I så fald kan du være berettiget til arbejdsskade erstatning – også kaldet erstatning ved arbejdsskade. Du kan læse mere om, hvad en arbejdsskade er, og hvordan arbejdsskadeerstatningen beregnes her.

Hvad er en arbejdsskade?

Er du blevet ramt af en arbejdsskade, kan du være berettiget til arbejdsskadeerstatning – også kaldet erstatning for arbejdsskade eller erstatning ved arbejdsulykke.

En arbejdsskade er en skade, der er opstået i arbejdstiden eller i forbindelse med udførelse af arbejdet. Men hvad er en arbejdsskade, og hvornår er det en arbejdsskade? Er du selvstændig erhvervsdrivende eller har udført frivilligt arbejde, f.eks. i foreninger eller for venner, kan du i visse tilfælde også være berettiget til erstatning efter Arbejdsskadesikringsloven. Det kan eksempelvis være erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med en arbejdsulykke.

Arbejdsskader – også kaldet erhvervsskader – kan opdeles i to grupper:

Erhvervssygdomme

En erhvervssygdom er en sygdom, som helt eller delvist skyldes dit arbejde eller de forhold, som du arbejder under – og kan i mange tilfælde anerkendes som en arbejdsskade. Når der er tale om erhvervssygdomme, har du 1 år til at anmelde din skade, efter du eller din læge er blevet klar over, at sygdommen er arbejdsrelateret.

Sundhedspersonale som læger og tandlæger har pligt til at anmelde sygdommen, hvis de har mistanke om, at det er en arbejdsrelateret sygdom. I disse tilfælde kan du være berettiget til erstatning ved arbejdsskade eller anden form for erstatning for arbejdsskade.

Erhvervssygdomme anmeldes ved at udfylde en blanket online hos VIRK.

 

Hvilke specifikke sygdomme anerkendes typisk som erhvervssygdomme?

Når vi taler om erhvervssygdomme, refererer vi til sygdomme, der er opstået eller forværret som følge af arbejdet eller arbejdsforholdene. Anerkendelsen af en sygdom som erhvervssygdom kræver en klar sammenhæng mellem sygdommen og arbejdet. De typiske erhvervssygdomme, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) anerkender, falder ofte inden for følgende kategorier:

Muskel- og skeletlidelser: Dette omfatter skader på muskler, sener, led og knogler. Eksempler kan være kroniske rygsmerter, skulderskader, karpaltunnelsyndrom, tennisalbue og knælidelser, der er opstået på grund af gentagne ensidige bevægelser, tunge løft, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller langvarig vibrationseksponering.

Høreskader: Permanent høretab eller tinnitus, der er forårsaget af langvarig eller intens udsættelse for støj på arbejdspladsen

Luftvejssygdomme og allergier: Sygdomme som astma, KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), og forskellige former for allergier, der udløses eller forværres af indånding af støv, dampe, gasser, kemikalier eller allergener i arbejdsmiljøet. Eksempler inkluderer bagerastma, allergisk snue og asbestrelaterede lungesygdomme.

Hudlidelser: Eksem og andre former for dermatitis, der opstår som følge af gentagen kontakt med irriterende eller allergifremkaldende stoffer, f.eks. i sundhedssektoren, rengøringsbranchen eller bygge- og anlægsindustrien.

Kræftsygdomme: Visse kræftformer, herunder lungehindekræft (mesoteliom) og lungekræft forårsaget af asbesteksponering, eller hudkræft hos personer med langvarigt udendørsarbejde, kan anerkendes som erhvervssygdomme.

Infektionssygdomme: Især inden for sundheds- og plejesektoren kan infektionssygdomme som hepatitis, tuberkulose eller MRSA anerkendes, hvis de er opstået som direkte følge af arbejdet med smittede personer eller materialer.

Psykiske lidelser: Som nævnt kan psykiske lidelser som PTSD, stress eller depression under visse, dog ofte strenge, omstændigheder anerkendes som erhvervssygdomme, typisk hvis de skyldes en ekstraordinær psykisk belastning eller enkelte, voldsomme hændelser på arbejdspladsen.

Arbejdsulykker

En arbejdsulykke er en pludselig hændelse, der er sket i forbindelse med dit arbejde, og som fører til, at du kommer fysisk eller psykisk til skade. I sådanne tilfælde kan du være berettiget til erstatning ved arbejdsulykke – en form for arbejdsskadeerstatning.

Arbejdsskadesager behandles af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), og fristen for anmeldelse af arbejdsskader er 1 år (i sjældne tilfælde er der dog mulighed for dispensation). Det er derfor vigtigt, at arbejdsskaden anmeldes hurtigst muligt til arbejdsgiver, læge eller tandlæge, hvis du ønsker at søge erstatning for arbejdsskade.

Følgende forhold skal afklares i forbindelse med en arbejdsskade:
  • Helbredsudgifter
  • Varigt mén
  • Nedsat erhvervsevne
  • Forsørgertabserstatning (ved tab af ægtefælle)
  • Arbejdsgiveransvar og differencekrav (svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste, dækning af advokatomkostninger m.m.).

Det vil ofte være relevant at inddrage Arbejdstilsynet for at få klarlagt, om en anden part er erstatningsansvarlig for arbejdsskaden.

Hvilken erstatning kan man få efter en arbejdsulykke?

Det afgørende ved beregning af arbejdsskadeerstatning er din méngrad efter arbejdsskaden.

Din méngrad skal være mindst 5 %, før Arbejdsskadesikringsloven giver godtgørelse for varigt mén. Godtgørelsen følger en fast takst pr. méngrad og er ikke indkomstbestemt. Dette gælder, uanset om der er tale om en fysisk eller psykisk arbejdsskade.

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der afgør, om en skade eller sygdom kan blive anerkendt som en arbejdsskade. Efter arbejdsskadereglerne har man dog ikke ret til f.eks. godtgørelse for svie og smerte eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det betyder, at visse typer af erstatning ved arbejdsskade ikke er dækket, medmindre der gælder særlige regler.

Disse erstatningskrav kan imidlertid dækkes efter Erstatningsansvarsloven, men det er en forudsætning, at der er en ansvarlig skadevolder – hvilket langtfra altid er tilfældet i arbejdsskadesager. Hvis du f.eks. er involveret i en trafikulykke i arbejdstiden, vil du som udgangspunkt være omfattet af begge regelsæt og dermed have mulighed for at få erstatning efter både arbejdsskadeloven og Erstatningsansvarsloven.

Reglerne på området for arbejdsskader er meget komplicerede, og derfor anbefales det at søge specialisthjælp hurtigst muligt.

Vi har meget stor erfaring med arbejdsskader og kender alt til udfordringerne med at opnå erstatning – både ved erhvervsskade og arbejdsulykke. Vi kan hjælpe dig, og jo hurtigere vi kommer på sagen, jo bedre er dine chancer for at få erstatning efter arbejdsskade. Udregn dine mén.

Er arbejdersskadeerstatninger skattepligtige?

Udgangspunktet er, at de fleste erstatninger og godtgørelser i anledning af en arbejdsskade er skattefri. Det gælder blandt andet godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne samt dækning af behandlingsudgifter og andre nødvendige omkostninger som følge af skaden. Disse ydelser har til formål at kompensere for et helbredsmæssigt tab eller et varigt indtægtstab og anses derfor ikke som skattepligtig indkomst. Det samme gælder erstatning til efterladte ved dødsfald, herunder forsørgertabserstatning.

Der er dog vigtige undtagelser. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er som udgangspunkt skattepligtig, fordi den træder i stedet for almindelig lønindkomst, som ellers ville være blevet beskattet. Det samme kan gælde for visse løbende ydelser, hvis de har karakter af indkomst. Skattereglerne afhænger ikke afgørende af, om erstatningen udbetales efter arbejdsskadesikringsordningen eller efter et almindeligt erstatningsansvar, men af hvilken type tab der erstattes. Det er derfor afgørende at skelne mellem de enkelte erstatningsposter, da den skattemæssige behandling kan variere.

Har du spørgsmål til din konkrete situation eller brug for hjælp til at afklare dine muligheder, er du altid velkommen til at kontakte os eller udfylde formularen ved gratis vurdering . Vi ser gerne på sagen sammen, og den indledende vurdering er gratis.

Hvornår skal en arbejdsulykke anmeldes?

En arbejdsulykke skal som udgangspunkt anmeldes hurtigst muligt og senest inden for 1 år fra den dag, hvor ulykken er sket. Det er vigtigt, at arbejdsgiver orienteres med det samme, da arbejdsgiveren har pligt til at anmelde ulykken. En rettidig anmeldelse er afgørende for, at skaden kan blive vurderet korrekt, og for at dine muligheder for erstatning ikke forringes. I særlige tilfælde kan der være mulighed for dispensation, men det forudsætter som regel, at der foreligger særlige omstændigheder.

Læs mere om anmeldelsesprocessen.

 

Hvilke kriterier skal være opfyldt for, at en hændelse klassificeres som en arbejdsulykke?

For at en hændelse kan klassificeres som en arbejdsulykke og potentielt berettige til erstatning, skal følgende kriterier som udgangspunkt være opfyldt i henhold til Arbejdsskadesikringsloven:

1. Pludselig hændelse: Der skal være tale om en specifik, pludselig og udefrakommende hændelse eller påvirkning.
2. I forbindelse med arbejdet: Hændelsen skal være sket i arbejdstiden eller i øvrigt i forbindelse med udførelsen af dit arbejde.
3. Fysisk eller psykisk skade: Hændelsen skal have medført en fysisk eller psykisk skade.

Det er vigtigt at bemærke, at disse kriterier danner grundlaget for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) vurdering af, om en skade kan anerkendes som en arbejdsulykke. Proces og regler kan være komplekse, og en korrekt anmeldelse samt dokumentation er afgørende for sagens udfald.

Få professionel assistance til din arbejdsskadesag

Hos Store Torv Erstatningsadvokater har vi mere end 30 års erfaring med personskadesager, herunder et indgående kendskab til arbejdsskadeområdet. Vi har hjulpet vores klienter i mere end 20.000 sager og sikret dem over 3 mia. kr. i erstatning. Vores ekspertise sikrer dig den bedst mulige rådgivning og repræsentation.

Vi tilbyder en gratis vurdering af din sag, og du betaler kun, hvis vi opnår erstatning for dig – ingen erstatning, ingen regning.

 

Skal du bruge en speciallægeerklæring?

En speciallægeerklæring kan være afgørende, når du skal søge erstatning for en skade eller sygdom. Læs mere om speciallægeerklæring ved at klikke på linket.  

Gode råd og guide til at få styr på dokumentation

God dokumentation er afgørende for din sag, men det behøver ikke være uoverskueligt. Formålet er at skabe et klart og sammenhængende overblik over dit forløb, så det bliver lettere at vurdere skadens omfang og betydning.

For at gøre processen så enkel og brugervenlig som muligt kan du tage udgangspunkt i følgende guide:

  • Saml al dokumentation ét sted, f.eks. lægejournaler, behandlingsplaner, kvitteringer, lønsedler og breve fra myndigheder eller forsikringsselskaber.
  • Gem al skriftlig kommunikation, herunder e-mails og digitale beskeder, da de kan have betydning for sagen.
  • Notér løbende dine symptomer, smerter og eventuelle begrænsninger i hverdagen, så udviklingen kan dokumenteres over tid.
  • Sørg for at dokumentere fravær fra arbejde og ændringer i arbejdsevne, hvis skaden påvirker din indkomst.
  • Bevar også dokumentation, du er i tvivl om relevansen af, da vurderingen kan afhænge af sagens type.

Hvis du er usikker på, hvad der er vigtigt i netop din sag, eller hvordan dokumentationen bedst tilrettelægges, er du altid velkommen til at kontakte os eller udfylde formularen ved gratis vurdering. Vi ser gerne på sagen sammen, og den indledende vurdering er gratis.

Hvis du har været udsat for en arbejdsskade, er det vigtigt at være opmærksom på, at arbejdsskadesikringsloven i sig selv ikke giver ret til svie og smerte. Denne lov dækker primært varigt mén og erhvervsevnetab. For at kunne kræve svie og smerte skal der derfor foreligge et selvstændigt ansvarsgrundlag efter erstatningsansvarsloven – det vil sige, at en anden part, f.eks. din arbejdsgiver eller en tredjepart, kan gøres ansvarlig for den ulykke, der førte til skaden. Er det tilfældet, kan du rejse kravet om svie og smerte direkte mod den ansvarlige parts forsikring, parallelt med din arbejdsskadesag.

Vender du gradvist tilbage til arbejdet efter din skade, betyder det ikke automatisk, at retten til svie og smerte ophører. Er du delvist sygemeldt og delvist på arbejde, kan du som udgangspunkt få en forholdsmæssig godtgørelse for den periode, hvor du er delvist raskmeldt. Det er derfor vigtigt, at din læge løbende dokumenterer omfanget af din sygemelding, så din godtgørelse kan beregnes korrekt.

Godtgørelse for svie og smerte kan beskyttes mod dine kreditorer. Det kræver, at beløbet indsættes på en særskilt konto og holdes tydeligt adskilt fra din øvrige økonomi. Er det gjort korrekt, skal beløbet heller ikke indgå i en bodeling ved f.eks. skilsmisse. Bemærk dog, at renterne af beløbet ikke er omfattet af denne beskyttelse.

Nej. Selve godtgørelsen for svie og smerte medfører ikke reduktion i offentlige ydelser som dagpenge eller kontanthjælp. Det gælder derimod ikke for de renter, du eventuelt optjener af beløbet, mens det står på din konto – disse beskattes og kan indgå i en eventuel indtægtsvurdering.

Krav på svie og smerte er som andre erstatningskrav underlagt forældelsesloven, der som udgangspunkt fastsætter en forældelsesfrist på 3 år. Fristen løber typisk fra det tidspunkt, hvor du blev, eller burde være blevet, klar over dit krav og den ansvarlige part. Der findes en række undtaগगelser og suspensionsregler, så det er altid en god idé at få din sag vurderet i god tid – også selvom du er i tvivl om, hvorvidt din skade fortsat kan gøres gældende.

Få en gratis vurdering

Du kan trygt kontakte os for en gratis og uforpligtende vurdering af netop din sag: