Overfald i arbejdstiden – afvist – men nu anerkendt

Overfald i arbejdstiden – afvist – men nu anerkendt

Skadelidte tog kontakt til os nogle år efter, at han var blevet overfaldet på sin arbejdsplads i arbejdstiden.

Overfaldet var ikke blevet anmeldt som en arbejdsskade af arbejdsgiver, og skadelidte søgte derfor råd og vejledning i forhold til, hvad han skulle gøre.

Vi indhentede al relevant dokumentation og foretog anmeldelse af skaden – som efterfølgende blev afvist som omfattet af loven med begrundelse om, at arbejdsgiver ikke måtte bære risikoen for overfaldet, da det ikke havde nogen relation til arbejdet.

Dette var imidlertid forkert!

Skadelidte var netop blevet overfaldet, fordi han den pågældende dag var kommet for sent på arbejde. Selve konfliktens opståen havde således en relation til arbejdet. På baggrund af vores ankebemærkninger og supplerende bilag anerkendte AES derefter selv, at overfaldet (hændelsen) var omfattet af loven.

Det var arbejdsskadeforsikringen imidlertid ikke enig i, og de ankede afgørelsen til Ankestyrelsen.

Vi udarbejdede endnu et partsindlæg til Ankestyrelsen – som nu, 13 måneder senere – har stadfæstet afgørelsen fra AES om anerkendelse netop under henvisning til, at konfrontationen var arbejdsrelateret.

For vores klient betyder resultatet, at han nu kan få godtgørelse for varigt mén, ligesom han kan få erstatning for sit erhvervsevnetab, da han på grund af overfaldet er tilkendt førtidspension.

Er du i tvivl om du har fået en rigtig afgørelse i din sag? Kontakt os gratis på tlf. 86130144 eller udfyld kontaktformular på denne side. Vi kontakter dig herefter og vurderer gratis din sag.

Søg