FORHØJER MÉN FRA 5 TIL 15 % MED EN SAMTIDIG ÅBNING OM BETALING AF ALLE ØVRIGE KRAV I SAGEN…

FORHØJER MÉN FRA 5 TIL 15 % MED EN SAMTIDIG ÅBNING OM BETALING AF ALLE ØVRIGE KRAV I SAGEN…

I maj 2019 tog klienten kontakt til os efter at have modtaget besked om, at hendes erstatningssag over for modpartens ansvarsforsikring var endeligt afsluttet mod udbetaling af 5 % varigt mén.

Klienten havde året forinden været udsat for en voldsom trafikulykke, hvor klienten pådrog sig både hjernerystelse og piskesmæld. Med kendskabet hertil og til ulykkens nærmere omstændigheder, undrede det os meget, at selskabet ikke ville betale mere og havde afsluttet sagen, og vi gik derfor straks ind i sagen.

Efter at have modtaget og gennemgået samtlige akter i sagen fra forsikringsselskabet kunne vi konstatere, at selskabet åbenlyst havde forsøgt at manipulere med sagen og fået vores klient til at tro, at det, hun fejlede, var psykisk. Selskabet havde afvist at indhente en neurokirurgisk erklæring og havde kun indvilliget i at indhente en psykiatrisk erklæring; HELT USMAGELIGT!

Efter en længere korrespondance med selskabet, hvorunder vi gjorde det klart for selskabet, at deres håndtering af sagen havde været yderst kritisabel, indvilligede selskabet i at sende sagen til vurdering i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Helt forventeligt ønskede AES en neurokirurgisk speciallægeerklæring til sagen, og AES har nu efterfølgende (med rette) vurderet vores klients varige mén til 15 %.

I dag er forsikringsselskabet vendt tilbage og har meddelt, at de agter at følge udtalelsen, hvorfor de nu udbetaler fuld godtgørelse for svie og smerte, yderligere mén op til 15 % og samtidig, at selskabet snarest vender tilbage med stillingtagen til et større krav på erstatning for forsinket erhvervsstart m.m.

ER DU I TVIVL, OM DU HAR FÅET DEN RETTE AFGØRELSE I DIN SAG? RING GRATIS PÅ TLF. 86 13 01 44. – https://ift.tt/3udwVUG

Søg