Vigtige råd ved Erstatningssager
Efter en ulykke/skade sidder man ofte med mange ubesvarede spørgsmål samt tvivl om, hvordan man kommer videre.
Uanset hvilken type skade, der er tale om, er det vigtigt at få skaden anmeldt de rigtige steder og få skaffet dokumentation for alle krav fra starten. På den måde sikrer du, at du senere kan få den korrekte erstatning.
Vi har herunder samlet svar på en række generelle og væsentlige spørgsmål om erstatningssager.
Kontakt os, hvis du ikke finder svar på netop dit spørgsmål.
Hvordan vælger man speciallæge i erstatningssager?
Når det viser sig, at du har varige helbredsmæssige gener efter en ulykke, skal der ofte udarbejdes en speciallægeerklæring. Speciallægen skal vælges i samråd med forsikringsselskabet, og det vil oftest være forsikringsselskabet, der stiller speciallæger i forslag til speciallægeundersøgelsen.
Du bør altid søge vejledning hos en advokat med speciale i personskade, inden du accepterer en foreslået speciallæge, da de fleste forsikringsselskaber foreslår speciallæger, som ikke anerkender en bestemt type skader – typisk piskesmældsskader og hjernerystelse.
Hvor meget får man i erstatning fra en ulykkesforsikring?
Erstatning fra en ulykkesforsikring beregnes ud fra méngraden og forsikringssummen på skadestidspunktet.
Méngraden ganges med forsikringssummen på skadestidspunktet, hvorefter det berettigede erstatningsløb fås. Beregningen kan illustreres ved eksempel nedenfor;
10 % mén x kr. 1.000.000 (forsikringssum) = kr. 100.000.
Vær opmærksom på, at nogle forsikringsselskaber foretager fradrag for alder, og det er derfor vigtigt, at man gennemgår sine forsikringsbetingelser, når erstatningsvurderingen fra forsikringsselskabet modtages.
Hvad dækker ulykkesforsikringen – hvad udløser erstatning?
En ulykkesforsikring dækker ikke godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller erhvervsevnetab. Ulykkesforsikringen dækker kun visse behandlingsudgifter og varigt mén som følge af en ulykke.
Erstatningen fra ulykkesforsikringen beregnes ud fra méngraden og forsikringssummens størrelse på skadestidspunktet.
Hvad gør man ved piskesmæld?
Hvis du har fået piskesmæld, er det vigtigt, at du straks opsøger læge og/eller skadestue. Du skal naturligvis følge lægens råd og anbefalinger samt tage smertestillende medicin og søge behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller kraniosakralterapeut i det omfang, du har behov for det.
Hvornår bør man starte en erstatningssag?
En erstatningssag bør som udgangspunkt startes så tidligt som muligt efter skaden er sket, eller når det står klart, at skaden kan have varige følger. En tidlig afklaring gør det lettere at sikre korrekt dokumentation, overholde frister og få klarlagt, hvilke regler der gælder i netop din situation. Det gælder både ved arbejdsskader og andre personskader, hvor sagens videre forløb ofte afhænger af, hvordan den håndteres fra begyndelsen.
Selvom den endelige erstatning ofte først kan fastsættes, når helbredstilstanden har stabiliseret sig, kan det være en fordel at få sagen rejst tidligt. På den måde kan ansvar, forsikringsforhold og relevante erstatningsposter blive afklaret løbende, og sagen risikerer ikke at blive afsluttet for sent eller på et ufuldstændigt grundlag.
Hvilke typer erstatning kan man få?
Ved personskade kan der være adgang til flere forskellige typer erstatning og godtgørelse, afhængigt af skadens karakter og hvilke regler sagen behandles efter. Der kan blandt andet være tale om godtgørelse for varigt mén, som kompenserer for varige helbredsmæssige følger, samt erstatning for tab af erhvervsevne, hvis skaden har nedsat din mulighed for at arbejde og tjene indtægt. Derudover kan der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i en periode, hvis du midlertidigt er ude af stand til at arbejde.
I visse sager kan der også være ret til godtgørelse for svie og smerte i den periode, hvor skaden behandles, samt dækning af nødvendige udgifter til behandling, medicin og transport. Ved dødsfald kan der ydes forsørgertabserstatning til efterladte. Hvilke erstatningstyper der konkret kan kræves, afhænger af, om sagen behandles som en arbejdsskade, efter færdselsreglerne eller efter almindelige erstatningsregler, og vurderes altid ud fra sagens konkrete omstændigheder.
Hvilken dokumentation er vigtig?
Dokumentation er afgørende for, at en erstatningssag kan vurderes korrekt. Det gælder først og fremmest lægelig dokumentation, herunder journaler fra egen læge, skadestue, hospital og eventuelle speciallæger, som beskriver skadens omfang, symptomer og behandlingsforløb. Det er vigtigt, at sammenhængen mellem hændelsen og skaden fremgår tydeligt, og at oplysningerne er løbende og konsistente.
Derudover kan dokumentation for indkomst og arbejde have stor betydning, særligt hvis der er tale om tabt arbejdsfortjeneste eller tab af erhvervsevne. Det kan være lønoplysninger, ansættelseskontrakt, oplysninger fra arbejdsgiver eller kommunen samt dokumentation for fravær og ændrede arbejdsforhold. Også kvitteringer for udgifter til behandling, medicin og transport bør gemmes. Jo bedre og mere sammenhængende dokumentationen er, desto stærkere står sagen.
Hvordan klager man over en méngrad?
Hvis forsikringsselskabet selv har fastsat méngraden, kan man anmode selskabet om at foretage en revurdering, og/eller man kan anmode om at få sagen forelagt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som herefter vil vurdere méngraden.
Méngrader vurderet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er meget vanskelige at få ændret ved domstolene. Hvis der er tale om en arbejdsskadesag, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om méngraden ankes til Ankestyrelsen. Dette gælder kun i arbejdsskadesager.
I patientklagesager fastsætter Patientforsikringen eller Ankenævnet for Patienterstatningen ofte selv méngraden, men den skadelidte kan også selv indbringe spørgsmålet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Hvad koster en advokat?
Advokatens honorar fastsættes som udgangspunkt ud fra det anvendte tidsforbrug, men advokaten skal også tage hensyn til det opnåede resultat og de udbetalte erstatningsbeløb.
Din advokat må således ikke tage et stort honorar for behandlingen af en mindre personskadesag / arbejdsskade, hvor der kun er kommet en mindre erstatning til udbetaling, da der skal være et rimeligt forhold mellem dit udbytte af sagen og advokatens honorar.
Advokaten må heller ikke tage en procentdel af erstatningen, da dette ikke er lovligt i Danmark.
Kan man få en godt råd fra en advokat, uden at det koster noget?
Hos STORE TORV Erstatningsadvokater i Aarhus kan du altid ringe og få en gratis vurdering af din erstatningssag.
Hvis vi vurderer, der er behov for det, læser vi også gerne nogle af sagens papirer igennem eller holder et møde med dig – uden beregning – så du kan få sagen vurderet.
Hvem betaler erstatningen?
Hvem der betaler erstatningen afhænger af, hvordan skaden er sket, og hvilke regler sagen behandles efter. Ved arbejdsskader er det som udgangspunkt arbejdsskadeforsikringen, der dækker erstatning og godtgørelse. Ved trafikulykker vil erstatningen typisk blive betalt af den ansvarlige modparts autoansvarsforsikring, mens egne forsikringer kan komme i spil ved solouheld eller manglende ansvarlig skadevolder.
I sager, hvor der ikke kan placeres et ansvar hos en modpart, kan erstatning være begrænset til dækning fra egne forsikringer, såsom ulykkesforsikring eller eventuel førerdækning. Hvis skadevolderen er ukendt, kan personskader i visse tilfælde dækkes gennem særlige ordninger. Hvem der konkret betaler erstatningen, afhænger derfor altid af en samlet vurdering af hændelsen, ansvarsforholdene og de forsikringer, der er omfattet af sagen.
Hvornår kan man få erstatning for varigt mén?
Du kan få erstatning for varigt mén, når en skade har medført varige helbredsmæssige følger, som ikke forventes at blive bedre med yderligere behandling. Det er en forudsætning, at helbredstilstanden er stabil, så det er muligt at vurdere skadens varige betydning. Først på dette tidspunkt kan méngraden fastsættes, og dermed om der er ret til godtgørelse.
Som udgangspunkt kræves der en méngrad på mindst 5 %, før der kan udbetales erstatning for varigt mén. Vurderingen sker på baggrund af lægelige oplysninger og tager udgangspunkt i skadens karakter og omfang – ikke i din arbejdsevne eller indtjening. Hvornår vurderingen kan foretages, afhænger derfor af skadens art og forløb og vurderes altid konkret.
Hvornår kan man få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste?
Du kan få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis en skade midlertidigt forhindrer dig i at arbejde og dermed medfører et indtægtstab. Erstatningen har til formål at kompensere for den løn eller indkomst, du mister i perioden, hvor du er helt eller delvist uarbejdsdygtig som følge af skaden. Det er en forudsætning, at der er dokumenteret sammenhæng mellem skaden og fraværet fra arbejde.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes som udgangspunkt, indtil din helbredstilstand er stabil, eller indtil det kan afklares, om der er tale om et varigt erhvervsevnetab. Ordningen gælder typisk i sager med en ansvarlig skadevolder og er ikke omfattet af arbejdsskadesystemet. Vurderingen afhænger altid af de konkrete forhold, herunder dokumentation for indkomst, sygemelding og skadens betydning for din arbejdsevne.
Hvornår afsluttes en erstatningssag?
En erstatningssag afsluttes som udgangspunkt, når skaden er endeligt afklaret, og det er muligt at tage stilling til, om der foreligger varige følger. Det betyder, at helbredstilstanden skal være stabil, så der kan fastsættes eventuelt varigt mén og vurderes, om der er tab af erhvervsevne. Først herefter kan den endelige erstatning opgøres og udbetales.
Sagen kan også afsluttes, hvis det vurderes, at der ikke er grundlag for yderligere erstatning, eller hvis parterne indgår en endelig aftale. Tidspunktet for afslutning afhænger derfor af skadens udvikling, behovet for lægelig dokumentation og sagens konkrete forløb. En sag bør ikke afsluttes, før alle relevante forhold er tilstrækkeligt afklaret.
Kan erstatningssager genoptages?
Ja, en erstatningssag kan i visse tilfælde genoptages, selvom den tidligere er afsluttet. Det forudsætter som udgangspunkt, at der er sket en væsentlig ændring i forholdene, typisk at skaden har udviklet sig anderledes end først antaget, eller at der er kommet nye lægelige oplysninger af betydning for vurderingen af sagen. Genoptagelse kan for eksempel være relevant, hvis der senere viser sig varige følger, som ikke var kendt på tidspunktet for sagens afslutning.
Muligheden for genoptagelse afhænger af, hvilke regler sagen er behandlet efter, og om betingelserne konkret er opfyldt. Det er derfor ikke alle sager, der kan genoptages, og vurderingen sker altid ud fra de nye oplysninger sammenholdt med det oprindelige afgørelsesgrundlag.
Har man brug for en advokat?
Det er ikke et krav at have en advokat i en erstatningssag, men i mange tilfælde kan det være en klar fordel. Erstatningsreglerne er komplekse, og sagens udfald afhænger ofte af korrekt håndtering af dokumentation, frister, lægelige vurderinger og opgørelse af de enkelte erstatningsposter. En advokat kan hjælpe med at skabe overblik over sagen og sikre, at alle relevante forhold bliver inddraget.
En advokat kan desuden varetage kontakten med forsikringsselskaber og myndigheder og sikre, at sagen ikke afsluttes for tidligt eller på et ufuldstændigt grundlag. Det kan have stor betydning for den erstatning, du ender med at få, særligt i sager med varige følger eller tvivl om ansvar og årsagssammenhæng.
