Vigtige råd ved Erstatningssager
Forside » Gode råd » Ofte stillede spørgsmål ved personskade » Vigtige råd ved Erstatningssager
Efter en ulykke/skade sidder man ofte med mange ubesvarede spørgsmål samt tvivl om, hvordan man kommer videre.
Uanset hvilken type skade, der er tale om, er det vigtigt at få skaden anmeldt de rigtige steder og få skaffet dokumentation for alle krav fra starten. På den måde sikrer du, at du senere kan få den korrekte erstatning.
Vi har herunder samlet svar på en række generelle og væsentlige spørgsmål om erstatningssager.
Kontakt os, hvis du ikke finder svar på netop dit spørgsmål.
Hvordan vælger man speciallæge i erstatningssager?
Når det viser sig, at du har varige helbredsmæssige gener efter en ulykke, skal der ofte udarbejdes en speciallægeerklæring. Speciallægen skal vælges i samråd med forsikringsselskabet, og det vil oftest være forsikringsselskabet, der stiller speciallæger i forslag til speciallægeundersøgelsen.
Du bør altid søge vejledning hos en advokat med speciale i personskade, inden du accepterer en foreslået speciallæge, da de fleste forsikringsselskaber foreslår speciallæger, som ikke anerkender en bestemt type skader – typisk piskesmældsskader og hjernerystelse.
Hvor meget får man i erstatning fra en ulykkesforsikring?
Erstatning fra en ulykkesforsikring beregnes ud fra méngraden og forsikringssummen på skadestidspunktet.
Méngraden ganges med forsikringssummen på skadestidspunktet, hvorefter det berettigede erstatningsløb fås. Beregningen kan illustreres ved eksempel nedenfor;
10 % mén x kr. 1.000.000 (forsikringssum) = kr. 100.000.
Vær opmærksom på, at nogle forsikringsselskaber foretager fradrag for alder, og det er derfor vigtigt, at man gennemgår sine forsikringsbetingelser, når erstatningsvurderingen fra forsikringsselskabet modtages.
Hvad dækker ulykkesforsikringen – hvad udløser erstatning?
En ulykkesforsikring dækker ikke godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller erhvervsevnetab. Ulykkesforsikringen dækker kun visse behandlingsudgifter og varigt mén som følge af en ulykke.
Erstatningen fra ulykkesforsikringen beregnes ud fra méngraden og forsikringssummens størrelse på skadestidspunktet.
Hvad gør man ved piskesmæld?
Hvis du har fået piskesmæld, er det vigtigt, at du straks opsøger læge og/eller skadestue. Du skal naturligvis følge lægens råd og anbefalinger samt tage smertestillende medicin og søge behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller kraniosakralterapeut i det omfang, du har behov for det.
Hvad er symptomerne ved piskesmæld?
De klassiske symptomer ved piskesmæld er nakkesmerter, nakkestivhed, hovedpine, snurrende fornemmelse i arme og fingre, hukommelses- og koncentrationsproblemer, nedsat overblik, udtrætning, gener ved stærkt lys og/eller meget støj m.m.
Det er ikke altid, man rammes af alle symptomerne. Symptomerne ved piskesmæld er i de fleste tilfælde forbigående, men ved ca. 10 % af alle tilfælde bliver generne kroniske i større eller mindre omfang.
Hvordan skal man anmelde et piskesmæld?
Hvis du har fået piskesmæld, er det vigtigt, at du straks opsøger læge og/eller skadestue. Er symptomerne ikke forsvundet inden for nogle få dage, bør du anmelde skaden til din ulykkesforsikring og til modpartens ansvarsforsikring.
Hvordan fastsætter man méngraden ved piskesmæld?
Hvis man har varige følger efter et piskesmæld, skal der fastsættes en méngrad. Méngraden fastsættes efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel, og méngrader ved piskesmæld fastsættes oftest i intervallet 5 – 15 %.
Méngraden fastsættes ud fra en vurdering af, hvor stærke smerter man har, hvor stor bevægeindskrænkning man har i nakken samt omfanget af øvrige symptomer, der relaterer sig til piskesmældet.
Hvordan klager man over en méngrad?
Hvis forsikringsselskabet selv har fastsat méngraden, kan man anmode selskabet om at foretage en revurdering, og/eller man kan anmode om at få sagen forelagt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som herefter vil vurdere méngraden.
Méngrader vurderet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er meget vanskelige at få ændret ved domstolene. Hvis der er tale om en arbejdsskadesag, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om méngraden ankes til Ankestyrelsen. Dette gælder kun i arbejdsskadesager.
I patientklagesager fastsætter Patientforsikringen eller Ankenævnet for Patienterstatningen ofte selv méngraden, men den skadelidte kan også selv indbringe spørgsmålet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Er det nødvendigt med en advokat til erstatningssager?
Der stilles meget strenge krav til de beviser, den skadelidte skal fremvise for at få fuld erstatning efter en ulykke eller en patientskade. For at sikre at disse beviser løbende er til stede, er det en god idé at have en advokat til at føre sagen eller til at vejlede den skadelidte i forbindelse med sagens opstart.
Hvad koster en advokat?
Advokatens honorar fastsættes som udgangspunkt ud fra det anvendte tidsforbrug, men advokaten skal også tage hensyn til det opnåede resultat og de udbetalte erstatningsbeløb.
Din advokat må således ikke tage et stort honorar for behandlingen af en mindre personskadesag / arbejdsskade, hvor der kun er kommet en mindre erstatning til udbetaling, da der skal være et rimeligt forhold mellem dit udbytte af sagen og advokatens honorar.
Advokaten må heller ikke tage en procentdel af erstatningen, da dette ikke er lovligt i Danmark.
Kan man få en godt råd fra en advokat, uden at det koster noget?
Hos STORE TORV Erstatningsadvokater i Aarhus kan du altid ringe og få en gratis vurdering af din erstatningssag.
Hvis vi vurderer, der er behov for det, læser vi også gerne nogle af sagens papirer igennem eller holder et møde med dig – uden beregning – så du kan få sagen vurderet.