Vigtige råd ved Arbejdsskader
Efter en arbejdsskade sidder man ofte med mange ubesvarede spørgsmål samt tvivl om, hvordan man kommer videre.
Uanset hvilken type skade, der er tale om, er det vigtigt at få skaden anmeldt de rigtige steder og få skaffet dokumentation for alle krav fra starten. På den måde sikrer du, at du senere kan få den korrekte erstatning.
Husk at anmelde din arbejdsskade!
Der er en frist på 1 år for anmeldelse af en arbejdsskade fra datoen for ulykken. Anmeldelsen skal ske til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsgivers forsikringsselskab. Ved erhvervssygdomme gælder fristen fra tidspunktet, hvor du finder ud af, at sygdommen skyldes arbejdet.
Vi har herunder samlet svar på en række spørgsmål omkring méngrad, tab af erhvervsevne og erstatning.
Kontakt os, hvis du ikke finder svar på netop dit spørgsmål.
Hvad får man i erstatning ved arbejdsskader/arbejdsulykker?
Erstatningens størrelse afhænger af, hvor store de varige helbredsgener efter ulykken er. Man kigger bl.a. på smerteniveau, nedsat bevægelighed i led og evt. tab af muskelmasse. Hvis det er en skade mod hovedet, vurderer man også, om der er nedsat hukommelse og koncentration.
I arbejdsskadesager kan man få erstatning for varigt mén og erstatning for midlertidigt og varigt erhvervsevnetab.
Erhvervsevnetabserstatningens størrelse afhænger af hvor stort et økonomisk tab (indtægtstab), der er dokumenteret som følge af skaden.
Hvad sker der efter en arbejdsskade, hvis man ikke kan passe sit job?
Når der er sket en arbejdsskade, er det for det første vigtigt, at skaden straks anmeldes til arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Anmeldelse skal ske inden for 1 år fra skadesdatoen.
Hvis man, på grund af arbejdsskadens helbredsmæssige følger, ikke kan passe sit job, tilkender Arbejdsmarkedets Erhvervssikring godtgørelse for varige helbredsmæssige følger (varigt mén) og erstatning for midlertidigt og/eller varigt erhvervsevnetab.
Størrelsen af erhvervsevnetabserstatningen afhænger af, hvor stort et økonomisk tab der kan dokumenteres efter skaden.
Det er derfor vigtigt, at opsigelsen eksempelvis angiver det lange sygeforløb efter arbejdsskaden som årsagen til opsigelsen, da opsigelsen dermed dokumenterer tabet.
Hvem skal betale erstatning for arbejdsskaden?
Din arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring skal betale den godtgørelse og erstatning, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter. En arbejdsskadeforsikring er lovpligtig for arbejdsgiveren, når arbejdsgiveren har ansatte.
Hvis arbejdsgiveren ikke har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring, bliver den ansattes erstatningskrav dækket af en puljeordning.
Kan en vennetjeneste være en arbejdsskade?
Ja. Hvis du kommer til skade, mens du udfører arbejde for en ven, nabo eller andre (uanset om du får betaling for dette), og hvis dette sker i den pågældendes interesse, og hjælpen er nødvendig, kan skaden være dækket som en arbejdsskade, og skaden skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Erstatning for arbejdsskader sket i forbindelse med en vennetjeneste/håndsrækning bliver dækket af en puljeordning.
Hvordan får man erstatning for psykisk arbejdsskade?
Psykiske skader kan anerkendes som en arbejdsskade ligesom fysiske skader. Hvis der er tale om en enkeltstående voldsom episode (fx overfald), der medfører psykisk skade, behandles sagen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en arbejdsulykke.
Hvis der er tale om en psykisk skade opstået over en længere periode på grund af en ekstraordinær psykisk belastning, skal sagen behandles som en erhvervssygdom. Psykiske arbejdsskader kan være vanskelige at få anerkendt som erhvervssygdomme, da der stilles krav om en helt ekstraordinær psykisk arbejdsbelastning.
Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der afgør, om en psykisk arbejdsskade kan anerkendes og berettige til erstatning.
Hvordan søger man erstatning for et dårligt arbejdsmiljø?
Hvis man mener, at man har været udsat for et dårligt arbejdsmiljø, der har medført en skade (oftest psykisk skade), skal forholdet anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Man skal dog være opmærksom på, at der stilles ganske store krav til omfanget af den psykiske belastning, der skal have været til stede for at udløse en psykisk arbejdsskade.
Fyret efter en arbejdsskade – hvad gør jeg?
Hvis du er blevet fyret efter en arbejdsskade, skal du orientere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring herom, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil herefter tage stilling til, om du har krav på en midlertidig og/eller endelig erhvervsevnetabserstatning. Erhvervsevnetabserstatning tilkendes som følge af det økonomiske tab (mistet indtægt).
Hvad er en arbejdsskade?
En arbejdsskade er en skade eller sygdom, der er opstået som følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet udføres under. Det kan enten være en arbejdsulykke, som er en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, eller en erhvervssygdom, som udvikler sig over tid på grund af påvirkninger i arbejdsmiljøet. Det afgørende er, at der er en klar sammenhæng mellem arbejdet og skaden.
Arbejdsskader kan både være fysiske og psykiske og kan opstå i selve arbejdstiden eller i direkte tilknytning til udførelsen af arbejdet. Også selvstændige og personer, der udfører frivilligt arbejde, kan i visse tilfælde være omfattet. Om en skade kan anerkendes som en arbejdsskade afhænger af en konkret vurdering af hændelsen og de lægelige oplysninger.
Hvornår skal en arbejdsskade anmeldes?
En arbejdsskade skal som udgangspunkt anmeldes hurtigst muligt og senest inden for 1 år. Ved arbejdsulykker regnes fristen fra den dag, ulykken er sket, mens fristen ved erhvervssygdomme regnes fra det tidspunkt, hvor du eller din læge bliver opmærksom på, at sygdommen kan være arbejdsrelateret. Det er som hovedregel arbejdsgiverens ansvar at anmelde arbejdsskaden, men det er vigtigt, at du selv reagerer hurtigt, da en rettidig anmeldelse er afgørende for, at skaden kan vurderes korrekt og for, at retten til erstatning ikke går tabt.
Hvornår er det for sent at anmelde en arbejdsskade?
Det kan være for sent at anmelde en arbejdsskade, hvis fristen på 1 år er overskredet. For arbejdsulykker regnes fristen som udgangspunkt fra den dag, ulykken skete, mens fristen ved erhvervssygdomme regnes fra det tidspunkt, hvor du eller din læge blev opmærksom på, at sygdommen kan være arbejdsrelateret. Overskrides fristen, kan det betyde, at skaden ikke kan anerkendes, og at retten til erstatning går tabt.
Der kan dog i særlige tilfælde være mulighed for dispensation, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som har gjort det umuligt at anmelde skaden rettidigt. Det kræver altid en konkret vurdering, og derfor er det vigtigt at reagere hurtigt, hvis der er den mindste tvivl om, hvorvidt en skade kan være en arbejdsskade.
Hvordan vurderes det, om en skade er en arbejdsskade?
For at en skade kan anerkendes som en arbejdsskade, skal der være en klar sammenhæng mellem arbejdet og den opståede skade eller sygdom. Det betyder, at skaden enten skal være sket som følge af en konkret hændelse i arbejdstiden – en arbejdsulykke – eller være opstået over tid på grund af påvirkninger i arbejdsmiljøet, som ved en erhvervssygdom. Det er ikke tilstrækkeligt, at skaden er indtrådt i arbejdstiden; der skal være en årsagssammenhæng med arbejdet eller arbejdsforholdene.
Vurderingen sker på baggrund af en samlet gennemgang af hændelsesforløb, arbejdsforhold og lægelig dokumentation. Der lægges vægt på, om belastningen eller påvirkningen i arbejdet med rimelighed kan forklare skaden. Hver sag vurderes konkret, og det er derfor afgørende, at både hændelsen og de helbredsmæssige følger dokumenteres så præcist som muligt fra starten.
Kan en skade anerkendes, selvom symptomerne først opstår senere?
Ja, en skade kan i visse tilfælde anerkendes som en arbejdsskade, selvom symptomerne først viser sig senere. Det afgørende er, om der kan påvises en tilstrækkelig sammenhæng mellem arbejdet og de efterfølgende helbredsmæssige følger. Ved nogle skader – særligt belastningsskader eller visse psykiske påvirkninger – kan symptomerne udvikle sig gradvist eller først blive tydelige efter en periode.
Vurderingen afhænger af en samlet gennemgang af arbejdsforholdene, hændelsesforløbet og den lægelige dokumentation. Jo længere tid der går fra påvirkningen til symptomernes opståen, desto større krav stilles der typisk til dokumentationen for sammenhængen. Det er derfor vigtigt at reagere hurtigt og få symptomerne undersøgt og journalført, også selvom de ikke opstår umiddelbart efter påvirkningen.
Kan man få dækket behandlingsudgifter efter en arbejdsskade?
Ja, nødvendige behandlingsudgifter kan i visse tilfælde dækkes efter en arbejdsskade. Det gælder udgifter til behandling, medicin, genoptræning og andre relevante foranstaltninger, hvis de er en følge af den anerkendte arbejdsskade og vurderes som nødvendige og rimelige. Dækningen forudsætter, at der er en klar sammenhæng mellem skaden og behandlingsbehovet.
Der kan også være mulighed for dækning af transportudgifter til og fra behandling samt hjælpemidler, hvis skaden medfører et varigt behov. Hvilke udgifter der konkret kan dækkes, afhænger af en konkret vurdering af skadens omfang og dokumentationen for udgifterne. Det er derfor vigtigt at gemme kvitteringer og sikre, at behandlingen er lægeligt begrundet.
Kan man få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved arbejdsskade?
Som udgangspunkt giver arbejdsskadesystemet ikke ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Ordningen omfatter primært godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne, men ikke kompensation for den midlertidige løn, du mister under sygemelding.
Der kan dog være mulighed for at kræve erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis der kan placeres et erstatningsansvar hos arbejdsgiveren eller en anden ansvarlig part. I så fald behandles kravet efter de almindelige erstatningsregler. Det forudsætter, at der kan dokumenteres både et ansvarsgrundlag og et konkret indtægtstab som følge af skaden.
Hvor lang tid tager en arbejdsskadesag?
En arbejdsskadesag kan tage fra flere måneder til flere år, afhængigt af skadens karakter og sagens kompleksitet. I enklere sager, hvor skaden hurtigt kan afklares, kan der træffes afgørelse inden for et år. I mere komplicerede sager – særligt hvor der er tvivl om anerkendelse, eller hvor der skal foretages vurdering af varigt mén og tab af erhvervsevne – kan sagsbehandlingen tage væsentligt længere tid.
Tidsforløbet afhænger blandt andet af, hvor hurtigt den nødvendige lægelige dokumentation kan indhentes, og hvornår helbredstilstanden er stabil. En sag kan først afsluttes endeligt, når det er muligt at vurdere de varige følger. Det er derfor ikke usædvanligt, at arbejdsskadesager strækker sig over flere år, særligt hvis der er behov for yderligere undersøgelser eller speciallægeerklæringer.
Hvornår bør man ikke acceptere en afslutning af sagen?
Du bør ikke acceptere en afslutning af sagen, hvis helbredstilstanden endnu ikke er stabil, og der fortsat er usikkerhed om varige følger. Hvis der ikke er taget stilling til varigt mén eller eventuelt tab af erhvervsevne, kan en for tidlig afslutning betyde, at du mister retten til yderligere erstatning. Det gælder særligt, hvis der fortsat pågår behandling, eller hvis symptomerne udvikler sig.
Det kan også være relevant at afvente, hvis der mangler væsentlig lægelig dokumentation, eller hvis der er uenighed om anerkendelse eller méngrad. En sag bør først afsluttes, når alle relevante forhold er afklaret, og der er taget stilling til samtlige erstatningsposter. En forhastet afslutning kan få betydning for dine fremtidige rettigheder.
Kan en arbejdsskadesag genoptages?
Ja, en arbejdsskadesag kan i visse tilfælde genoptages, selvom der tidligere er truffet afgørelse. Det forudsætter som udgangspunkt, at der er sket en væsentlig ændring i de helbredsmæssige forhold, eller at der foreligger nye oplysninger, som kan have betydning for vurderingen af sagen. Det kan for eksempel være, hvis skaden udvikler sig og medfører større varige følger end først antaget.
Genoptagelse kræver en konkret vurdering af, om betingelserne er opfyldt, og om de nye oplysninger har en sådan karakter, at sagen bør tages op igen. Det er ikke alle ændringer, der kan føre til genoptagelse, og derfor er det vigtigt at kunne dokumentere udviklingen i helbredstilstanden.
Kan en arbejdsskade ske under hjemmearbejde?
Ja, en arbejdsskade kan også ske under hjemmearbejde. Det afgørende er, om skaden er opstået som led i udførelsen af arbejdet og i arbejdstiden. Hvis du eksempelvis kommer til skade under udførelse af en arbejdsopgave i hjemmet, kan skaden efter en konkret vurdering blive anerkendt som en arbejdsskade.
Derimod vil skader, der sker i private situationer under hjemmearbejde – for eksempel under pauser eller ved personlige gøremål – som udgangspunkt ikke være omfattet. Vurderingen afhænger derfor af, om der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem arbejdet og skaden, og hver sag beror på en konkret gennemgang af hændelsesforløbet og de faktiske omstændigheder.
Hvad kan en erstatningsadvokat hjælpe med i arbejdsskadesager?
En erstatningsadvokat kan hjælpe med at sikre, at arbejdsskadesagen bliver håndteret korrekt fra starten. Det indebærer blandt andet vurdering af, om skaden kan anerkendes som en arbejdsskade, gennemgang af lægelig dokumentation og bistand i forhold til anmeldelse og kontakt med relevante myndigheder. Advokaten kan også sikre, at alle relevante erstatningsposter – herunder varigt mén og tab af erhvervsevne – bliver vurderet og opgjort korrekt.
Derudover kan en erstatningsadvokat bistå, hvis der opstår uenighed om anerkendelse, méngrad eller erhvervsevnetab, og sikre, at frister overholdes. I sager hvor der kan være et ansvar hos arbejdsgiver eller en anden part, kan advokaten også vurdere mulighederne for yderligere krav efter de almindelige erstatningsregler. Det kan have stor betydning for sagens udfald, at den bliver ført på et juridisk korrekt og grundigt grundlag.
Hvornår bør man søge juridisk hjælp?
Det kan være en god idé at søge juridisk hjælp tidligt i forløbet, særligt hvis der er tvivl om, hvorvidt skaden kan anerkendes som en arbejdsskade, eller hvis sagen er mere kompleks. Tidlig rådgivning kan sikre, at skaden anmeldes korrekt, at relevant dokumentation indhentes, og at frister overholdes. Det kan have stor betydning for sagens videre forløb og for dine muligheder for erstatning.
Juridisk bistand kan også være relevant, hvis der opstår uenighed om méngrad, tab af erhvervsevne eller andre erstatningsposter, eller hvis sagen afsluttes, uden at du mener, at alle forhold er tilstrækkeligt afklaret. I sådanne situationer kan en advokat hjælpe med at vurdere sagen og sikre, at dine rettigheder bliver varetaget.
Hvem har ansvaret for at anmelde arbejdsskaden?
Det er som udgangspunkt arbejdsgiverens ansvar at anmelde en arbejdsskade korrekt og rettidigt. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde både arbejdsulykker og erhvervssygdomme, når skaden medfører fravær, behov for behandling eller kan give ret til erstatning. Anmeldelsen sker digitalt og danner grundlag for den videre behandling af sagen.
Selvom arbejdsgiveren har ansvaret, er det vigtigt, at du selv orienterer arbejdsgiveren hurtigst muligt om skaden. Hvis arbejdsgiveren ikke får anmeldt arbejdsskaden, har du også mulighed for selv at foretage anmeldelsen. En rettidig anmeldelse er afgørende for, at skaden kan blive vurderet korrekt, og for at dine rettigheder ikke forringes.
