Feriestemningen er så småt ved at indfinde sig her på kontoret, og vi går på ferie med en ekstra god fornemmelse i maven – nej, det skyldes ikke is eller rosé, men afslutning på en sag, der har trukket ud i over 3 år!
Forsikringsselskabet for skadevolders bil havde afvist årsagssammenhæng mellem vores klients whiplashskade og en trafikulykke.
Efter mere end 3 års kamp kan vi nu afslutte sagen, da vores klient har fået udbetalt i alt kr. 2,6 millioner for vedkommendes varige skader og det økonomiske tab som følge af trafikulykken.
Det er afslutninger som denne, der gør, at vi elsker vores arbejde.
Hele kontoret holder dog ferielukket i uge 28, 29 og 30 – vi er således tilbage igen mandag d. 28. juli 2025 med fornyet energi og klar til at gøre en forskel for dem, der har brug for os!
Rigtig god sommer til alle fra STORE TORV Erstatningsadvokater